Bummer og Lazarus
Nogen har sagt at menneskets bedste ven er hunden, men vi tror stadig og mener at hundens bedste ven er en anden hund og det beviser denne historie meget godt. Bummer og Lazarus var 2 hjemløse hunde som rendte rundt i San Francisco helt tilbage i 1860erne. Af mere eller mindre uforklarlige årsager blev de pressens darlings i den tid, alt hvad hundene foretog sig kom i aviserne dagen efter, med reportager og øjenvidner til hvad der var sket, de dækkede alt lige fra at Bummer og Lazarus havde stjålet et ben fra en anden hund, eller været i slagsmål med andre hunde, alt hvad de lavede kom i avisen, og aviserne havde nærmest en konkurrence om at dække deres liv, folk slugte det råt og fulgte med som folk gør med en tv serie i dag!
Man skal måske lige forstå hvordan det normalt forholdt sig med hjemløse hunde dengang i San Francisco, havde det været alle andre hunde end Bummer og Lazarus, var de enten blevet fanget og smidt i et bur, eller skudt på stedet, sådan forholdt man sig til hjemløse hunde dengang. Men pga. mediernes dækning af lige disse 2 hunde var der ingen som turde røre dem, og de havde da også lidt berettigelse, for man siger de slå så mange rotter ihjel Bummer og Lazarus, at de faktisk gavnede San Francisco. Endda selveste Mark Twain (som skrev Huckleberry Finn) tog dig tid til at skrive om dem!
Men hele historien starter faktisk kun med Bummer og hvordan han kom til at kende Lazarus, grunden til de blev så kendte var bestemt også pga. deres hunde venskab og hvordan de mødtes! Bummer var hjemløs og fik navnet fordi han var en "bums" som tiggede madrester og andet hele dagen, deraf navnet Bummer. En dag kom en ny fremmede hund til byen og denne kom i et alvorligt slagsmål med en anden hund, alle som så optrinnet troede den stakkels nye hund ville blive flået ihjel, og det var sikkert sket, men pludseligt kom Bummer ind og blandede sig, dermed reddede han direkte hundens liv, han tog hunden til sig, passede og plejede den indtil den blev frisk igen, deraf opstod navnet Lazarus!
Derefter blev deres færden og gøren fulgt ned til mindste detalje, det stod på i mange år og ikke en eneste fra San Francisco kendte ikke Bummer og Lazarus, men en dag sluttede hele denne skønne historie om hunde venskab. Bummer var blevet skudt i benet, ingen ved af hvem, det var forfærdeligt og alle ventede på at Lazarus ville komme og tage sig af Bummer, men det skete ikke, ingen så noget til Lazarus og alle mennesker i San Francisco var forfærdede og sure på Lazarus. Det startede en ballade af den anden verden og det stod på indtil begge hunde var døde, ingen ved præcis hvordan og hvorledes det skete, men det skete :/
Der kom også historier frem om at hundene slet ikke var rigtige hjemløse, men ejet af en tosse som troede han var hersker over Mexico, manden hed Norton og blev kaldt Emperor Norton, denne historie er dog blevet skudt i sænk af mange senere og som vi kan finde ud af, så er der ikke noget om den historie, vist bare en slags tvist om at gøre hundene endnu mere mystiske og årsag til at have noget at skrive om i aviserne.
Selv efter hundene var døde fortsatte alt balladen og aviserne beskyldte hinanden og personer for både det ene og andet, det var utroligt så stor postyr det skabte tilbage dengang, kunne minde lidt om vor tids reality tv "stjerner", dengang var det blot 2 hunde som stod for skud! Men alt i alt en dejlig historie om hunde venskab, og som sædvanligt er det menneskerne som er årsag til at der sker dumme ting, men sådan er verden åbenbart, både dengang og i dag.