Hunde i løbetid

Hunde i løbetid

Når det kommer til hunde i løbetid, er der mange ting man skal vide, og især mange ting man skal være opmærksomme på. Første gang man som hundeejer oplever en hund i løbetid kan det være noget af en dramatisk oplevelse, men bare rolig, det er ganske normalt, alt det du oplever. Man skal også være forberedt på løbetiden, for hunde "bløder" fra kønsorganet i en periode af løbetiden, grunden til "bløder" er at det i medicinsk forstand ikke er at bløde, det er simpelthen væske fra kønsorganet som opstår fordi kønsdelene ændrer sig. Men trods dette vil man helst undgå dette blodlignede væske i huset, på gulvet, i møblerne eller andre steder, det er ikke så nemt at fjerne igen.

Grundlæggende om hunde i løbetid.

Hvornår er første gang, hvor ofte og hvor længe er hunde normalt i løbetid, dette er vel den grundlæggende viden man bør vide, så man kan holde øje og være forberedt på tiden. Størrelsen på hunderacen afgør for det meste hvornår en hund oplever sin første løbetid, meget små hunde oplever den normalt efter blot 6 måneder, men meget store hunde først oplever det efter 18-24 måneder.

Hvor ofte er de i løbetid? Igen afhænger meget af hundens størrelse, en hunderace som er meget lille kan opnå 3 løbetider i løbet af et år, mens meget store hunde for det meste kun kommer i løbetid 1 gang om året, men da de fleste hunde er omkring midten af denne skala, kan man godt regne med at hvert 6 måned kommer hunden i løbetid, altså 2 gange om året. Ud fra dette kan man cirka regne sig frem til hvornår sin hund kommer i løbetid igen. Hunde kommer i løbetid hele deres liv, det stopper ikke som ved os mennesker, men der bliver dog med alderen længere tid imellem løbetids perioderne.

Hvor længe er de i løbetid? Denne gang afhænger det ikke af hundens størrelse, det er andre elementer som spiller ind her, men gennemsnittet for en hunds løbetid er mellem 2 og 4 uger, langt de fleste hunde ligger inden for dette interval, normalt er der en lille periode hvor chancen for at hunden kan blive gravid er stor, dette er omkring den 9. dag i løbetiden og indtil den 15. dag, hunden kan dog også risikere at blive gravid i resten af løbetiden. Mange tror fejlagtigt at løbetiden er ovre når blødningen stopper, dette er langt fra sandt, hunden kan stadig blive gravid i en periode efter dette, vær opmærksom på dette.

Tegn på hunde i løbetid.

Sulten hundI langt de fleste tilfælde opdages at hunden er i løbetid, ved at der kommer blodig væske fra kønsdelene, men er man særlig opmærksom kan man muligvis opdage det før dette stadie ved at hundens vagina svulmer op, hos nogen hunde er dette meget tydeligt, men man ikke kan se det på andre hunde, så derfor er det nemmeste at holde øje med blod fra området. Det er ikke nemt at se hvornår løbetiden går i gang, eller give en opskrift på dette, for det variere meget fra hund til hund, det samme med blødningen, nogen bløder meget mens andre kun kommer med dråber.

Men uanset mængde, så vil blodet bliver lysere og lysere, samt tyndere efterhånden som løbetiden går fremad, andre typiske tegn på løbetid er at hunden begynder at strinte lidt omkring i huset og ude på gåturen, det er for at markere sig, og fordi hun gør dette tiltrækkes han hunde, de kan lugte dette fra lang afstand og begynder også at strinte omkring jeres matrikel i et forsøg på at vise andre han hunde det er deres territorie.

Sidste tegn på hunde i løbetid er at hunden kan finde på overdrevent at slikke sine kønsorganer, dette er igen meget tydeligt ved nogen hunde, mens andre hunde ikke gør det, derudover kan overdreven indtagning af føde være et klart signal på løbetid, hunden bruger mere energi i løbetidsperioden, så naturligt nok skal der indtages mere mad.

Kan man undgå løbetiden?

Ja der er 2 metoder som er de mest almindelige i Danmark, nemlig hormon behandling og sterilisation, begge virker som de skal og en dyrlæge kan naturligvis foretage begge behandlinger, hormon behandlingen skal dog gentages 2 gange årligt, men sterilisation holder hele kattens liv, for ved sterilisation fjerner man hundens æggestokke og dermed undgår løbetiden. Hormon behandlingen er kendt for at øge chancen for brystkræft (det som er lig med brystkræft hos mennesker), vi skal ikke gøre os til dommer over hvilken metode man vælger, men man skal dog være meget opmærksom på den øgede risiko for kræft!

Gode råd og mere information:

Vi slutter hunde i løbetid af med en række gode råd og tips som vi har samlet sammen fra alverdens kilder på internettet, vi har kun taget dem med som vi kunne finde flere forskellige steder, så de burde være rimelig reelle, så brug dem hvis du vil eller lær det på den hårde måde.

  • Lad ALDRIG din hund være udenfor alene, dette gælder også selvom du har hegn omkring matriklen, han hunde bliver meget aggressive og voldsomme når de ved en hund er i løbetid, han hundene kan let hoppe over et hegn på 1 meter og 20 centimeter for at komme ind.
  • Brug løbetids bukser, de er super gode så rengøringen inde i huset ikke bliver for stort, og de er relativ nemme at tage af når hunden skal ud og tisse, selvom nogen hunde gør meget modstand mod disse løbetids bukser så er det kun de første gange de skal have dem på, bare vær standhaftig så er der ingen problemer efterfølgende.
  • Dette er et godt tip synes vi, om det virker ved vi ikke, men man kan putte lidt mentol på hundens hale inden man går tur, dette gør at han hunde på afstand ikke kan lugte hunden er i løbetid og afværge at de bliver aggressive og vil hen til jer, man kan også købe specielle sprays i dyrehandelen som kamuflere duften.
  • Hunde i løbetid bliver meget rastløse, så skal I væk fra hunden i længere tid, så sørg for at hunden har rigeligt med legetøj og godbidder, ben og lignende, dette kan være med til hunden ikke begynder på unoder i hjemmet mens I er væk.
  • Gå aldrig uden hundesnor, i løbetiden er din hund bare anderledes, selvom du har aldrig så god kontrol over din hund normalt, så kan hunden altså sagtens finde på at stikke af i løbetiden, især hvis det er i perioden 9-15. dag, her vil hunden andre han hunde mere end noget andet.

Kontakt os her, hvis I måtte have gode råd, fif eller tips om noget angående hunde i løbetid, sammen kan vi dele informationen så andre ikke behøve starte forfra uden nogen viden om det inden.